|
ANKOMST MED TOG:
Toget fra Berlin ankommer til hovedbanegården, der ligger i den sydlige
del af centrum. Herfra er der videre forbindelser med S-Bahn, sporvogne
og busser.
ANKOMST MED FLY:
Der er i øjeblikket ikke direkte forbindelser fra Danmark, men man kan flyve til
Berlin eller Düsseldorf og leje en bil til en overkommelig pris.
ANKOMST MED BIL:
Man skal medbringe kørekort og bilens originale indregistreringspapirer.
Det er obligatorisk at medbringe ansvarsforsikring og det røde SOS-kort
anbefales, hvis bilen er kaskoforsikret. Hastigheden er fri på
motorveje, men man anbefaler 130 km/t. På landeveje 100 km/t. og i
bymæssig bebyggelse 50 km/t.
ADAC VEJSERVICE:
01 802/222222
NØDHJÆLP:
Politi: 110, Brandvæsen: 112, Hurtig lægehjælp (ambulance) 112, Læge- og
apotekervagt 011500
TELEFON:
Fra Danmark til Dresden : 0049 351 + tlf. nr. Fra Dresden til Danmark:
0045 + tlf. nr.
BØGER:
Der findes ingen dansksproget rejsefører over Dresden, men man kan købe
udmærkede tysksprogede, f.eks. fra forlaget "Marco Polo".
INDKØB:
De fleste store forretninger befinder sig på eller lige omkring
Pragerstrasse. Dagligvare butikker er jævnt fordelt over hele Dresden.
TURISTINFORMATION:
Kulturpalast, Wilsruffer Strasse, tlf.: +49 (0) 351 50 160 160. Åbningstider:
mandag - fredag: kl. 10-19, lørdag: 10-18, søndag: 10-15. Her kan man få en oversigt over månedens begivenheder, evt.
købe et Dresdner Card, få informationer vedrørende Hjuldampernes
sejlplaner og billetpriser, byrundture, oversigter over seværdigheder,
forslag til udflugter til mål udenfor Dresden og meget mere.
TEATER- OG OPERABILLETTER:
Kan købes hos Vorverkaufskasse in der Alten Wache ved Theaterplatz, tlf.
48420. Man kan ofte købe billetter ved teatrene umiddelbart før
forestillingerne.
OFFENTLIG TRAFIK:
Dresdens trafiknet er effektivt og til rimelige priser. Orienter Dem ved
ankomsten (Deres vært ved sikkert besked) om den øjeblikkelige
situation, der hvor De bor, da meget vejarbejde og omlægninger bevirker
hyppige ændringer både i linieføring og priser. Bemærk at der i største
delen af Dresden også kører sporvogne og busser om natten. Link til den
offentlige traffik i Dresden - "Klik her"
PARKERING:
Man kan stadigvæk med lidt held finde gratis parkeringspladser i
centrum, men normalt må man købe billetter til ca. DM 2,- i timen. Vi
anbefaler normalt, at man lader bilen stå, hvor man bor, og benytter de
offentlige.
|